Kontrol og fleksibilitet
Rådhuset i Fredericia er blevet opdateret med nyt AV-udstyr i alle mødelokaler, foyeren og rådhussalen.
Intelligent AV-løsning
I rådhussalen er projektorerne bygget ind i loftet, og ved panelbordet er der installeret et Cue touch-panel, hvorfra udstyret kan betjenes. Styringen er lavet intelligent, så rummet automatisk tilpasser sig de valgte funktioner.
Vælger man eksempelvis at vise en film, dæmpes lyset, mørklægningen aktiveres og mikrofonen får særskilt volumekontrol, så det er muligt at tale hen over filmen.
I forbindelse med store foredrag på rådhuset er det muligt at tage mikrofonen fra rådhussalen med ud i foyeren, hvor man kan indkoble de højttalere, som er placeret i foyeren. Anlægget kan desuden levere et signal til den lokale radiostation via et enkelt tryk på en knap.
PC-venlige mødelokaler
I alle mødelokalerne er der blevet installeret docking-stationer, hvor mødedeltageren nemt og hurtigt kan tilslutte sin egen pc. Pc’en bliver automatisk projekteret ud på væggen, så det er nemt for alle at følge med. Derudover er der tilkoblet trådløs mus og tastatur, så det er muligt at arbejde med dokumenter under mødet. Docking-stationen giver endvidere automatisk adgang til det fælles netværk.
FMJ leder projektet
I forbindelse med den store modernisering varetog FMJ en central projektlederrolle, som blandt andet omfattede koordinering mellem forskellige faggrupper og informationer til medarbejderne ved Fredericia Kommune.